En laser er en lyskilde, der leverer lys med kun en farve og som kan være meget koncentreret. På grund af intensiteten af lyset, er der ofte behov for at bruge værnemidler – f.eks. særlige briller.
Videnskabelige opdagelser
Laserens historie begynder i starten af det 20. århundrede og bygger på en række videnskabelige opdagelser inden for lys og kvantefysik. Selve ordet LASER er en forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation – altså “lysforstærkning ved stimuleret emission af stråling”.
Teorien bag
Den teoretiske grundsten blev lagt af Albert Einstein i 1917, hvor han beskrev princippet om “stimulated emission” – den proces der senere gjorde laseren mulig.
Først i 1960 lykkedes det den amerikanske fysiker Theodore Maiman at bygge den første fungerende laser ved hjælp af en rubinkrystal, som kunne udsende en intens og koncentreret lysstråle.
Lavintensitetslaser
Kort efter begyndte forskere at undersøge, hvordan laserlys påvirkede biologisk væv. I 1967 udførte den ungarske forsker Endre Mester nogle af de første forsøg med medicinsk laseranvendelse. Han observerede blandt andet, at hår groede hurtigere tilbage, og at sår helede hurtigere hos forsøgsdyr behandlet med lavintensitetslaser. Disse resultater gjorde ham senere kendt som “The Father of Laser Therapy”.
Forskning i laserbehandling
Siden slutningen af 1960’erne har især Europa og Rusland været førende inden for udviklingen af terapeutiske lasere og forskning i laserbehandling. I USA blev de første terapeutiske lasere FDA-godkendt i 2002, mens de første kraftigere Class IV behandlingslasere blev godkendt omkring 2003–2005.
Anekdote:
Laserteknologi har fået skyld for meget og har på områder været mystikforbundet siden George Lucas lancerede Star Wars og James Bond filmene så verdenen. Her blev laseren filmatiseret til både at nedskyde rumskibe og ellers indtage rollen som et særdeles farligt og mangesidet våben – sandheden er en langt anden.