Follow Us On

Laserteknologi

Vores laser er udviklet med baggrund i mange års anvendelse af laser i forskellige funktioner og arbejdsområder. Vi har forfinet teknologien og målrettet den et særligt behov for brug inden for landbruget.

En laser er en lyskilde, der leverer lys med kun en farve og som kan være meget koncentreret. På grund af intensiteten af lyset, er der ofte behov for at bruge værnemidler – f.eks. særlige briller.

Selve ordet LASER er en forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation – altså “lysforstærkning ved stimuleret emission af stråling”.

Videnskabelige opdagelser

Laserens historie begynder i starten af det 20. århundrede og bygger på en række videnskabelige opdagelser inden for lys og kvantefysik. Selve ordet LASER er en forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation – altså “lysforstærkning ved stimuleret emission af stråling”.

Teorien bag

Den teoretiske grundsten blev lagt af Albert Einstein i 1917, hvor han beskrev princippet om “stimulated emission” – den proces der senere gjorde laseren mulig.
Først i 1960 lykkedes det den amerikanske fysiker Theodore Maiman at bygge den første fungerende laser ved hjælp af en rubinkrystal, som kunne udsende en intens og koncentreret lysstråle.

Lavintensitetslaser

Kort efter begyndte forskere at undersøge, hvordan laserlys påvirkede biologisk væv. I 1967 udførte den ungarske forsker Endre Mester nogle af de første forsøg med medicinsk laseranvendelse. Han observerede blandt andet, at hår groede hurtigere tilbage, og at sår helede hurtigere hos forsøgsdyr behandlet med lavintensitetslaser. Disse resultater gjorde ham senere kendt som “The Father of Laser Therapy”.

Forskning i laserbehandling

Siden slutningen af 1960’erne har især Europa og Rusland været førende inden for udviklingen af terapeutiske lasere og forskning i laserbehandling. I USA blev de første terapeutiske lasere FDA-godkendt i 2002, mens de første kraftigere Class IV behandlingslasere blev godkendt omkring 2003–2005.

I dag anvendes lasere inden for mange forskellige områder

  • Industri
    Lasere anvendes til skæring, svejsning, gravering og præcisionsmåling
  • Kommunikation
    Fiberoptiske netværk anvender laserlys til højhastighedsdata mellem servere, datacentre og internetforbindelser
  • Forsvar og forskning
    Laserteknologi bruges til afstandsmåling, sensorer, satellitsystemer og avancerede forskningsprojekter.
  • Forbrugerelektronik
    CD-, DVD- og Blu-ray-afspillere, stregkodescannere og moderne sensorer bygger alle på laserteknologi.
  • Medicin og kirurgi
    Lasere bruges til operationer, hudbehandling, øjenkirurgi, tandbehandling og smertebehandling
  • Fysioterapi og veterinærmedicin
    Lavenergi- og Class IV-lasere anvendes til behandling af smerter, inflammation, sårheling og vævsregeneration hos både mennesker og dyr

 

Anekdote:

Laserteknologi har fået skyld for meget og har på områder været mystikforbundet siden George Lucas lancerede Star Wars og James Bond filmene så verdenen. Her blev laseren filmatiseret til både at nedskyde rumskibe og ellers indtage rollen som et særdeles farligt og mangesidet våben – sandheden er en langt anden.